Overlegen sejr i Århus

Overlegen sejr i Århus

Holstebro Håndbold fik revanche for pokalnederlaget.

Pigerne fra Holstebro Håndbold fik sin længe ventede revanche efter det smertelige nederlag til Århus United i Santander Cup.
Det var tydeligt allerede fra starten af kampen, at tænding og spillegejst var i top.
Forsvaret stod fantastisk og bagved agerede "det levende plankeværk" i skikkelse af Ditte Vind, som stod sæsonens bedste kamp. Holstebro pigerne opbyggede hurtigt et forspring på 4 mål, et forspring som Århus holdet aldrig formåede at komme i nærheden af. Således var kampen reelt afgjort allerede ved pausen, hvor Holstebro Håndbold havde opbygget en solid føring på 5 - 14.

Ugens træning med fokus på at angribe bredt, kom virkeligt til udtryk i første halvleg, hvor Lærke Christensen og Andrea West boltrede sig. Efter pausen var holdet i perioder tilbage i den gamle vane med at spille for smal og holdet gik lidt i stå i en periode, hvor Århus spillede 7 mod 6. 
I denne periode fik Århus indhentet lidt af forspringet, men efter en timeout og justering af forsvaret, fik Ditte Vind og forsvaret igen styr på Århus holdet, og kunne køre en overlegen sejr på 18 - 26 hjem.

GODT ARBEJDE PIGER!