Michala Møller

Stortalentet Michala Møller til Holstebro Håndbold

Stortalentet Michala Møller spiller i Holstebro Håndbold de næste to sæsoner.
Holstebro Håndbold kan med stolthed meddele, at vi har hentet stortalentet Michala Møller i Herning-Ikast. Michala er et produkt af Herning-Ikast talentarbejde, hvor hun har været i fem år, først på ISI og senest som senior på klubbens ligahold.

Den 20 årige bagspiller har underskrevet en toårig kontrakt med Holstebro Håndbold.
Vi ser frem til samarbejdet og forventer at Michala kan være med til at løfte os det sidste stykke op i den sjovere del af tabellen.

Michala udtaler:
Jeg har valgt at skifte til Holstebro Håndbold, da jeg tror på, at mit skifte vil udvikle mig både som håndboldspiller og som menneske. Jeg har et mål om at blive en endnu bedre håndboldspiller, og det er jeg sikker på, at jeg bliver i Holstebro Håndbold. Jeg syntes utroligt godt om klubbens set-up og træningsmiljø, hvilket har været en afgørende faktor for mig. Jeg glæder mig rigtigt meget, og har et klart mål og en forventning om, at jeg sammen med holdet kan fortsætte med indimellem at drille top-4 klubberne, samt medvirke til at få Holstebro Håndbold til at være en fast del af slutspillet i den danske liga.