Håndbold camp

Håndbold camp i efterårsferien

Få sjov håndboldtræning og lær nye håndboldfinter når Holstebro Håndbold, TTH Holstebro og Holstebro Elitesport inviterer alle U13-håndboldspillere til efterårscamp på Idrætsefterskolen Lægården.

Efterårscampen foregår fra torsdag den 15.oktober fra kl. 11.00 til fredag den 16.oktober kl. 15.00.

Der er lagt op til masser af sjov håndboldtræning og mulighed for at lære nye håndboldfinter af Holstebro Håndbold og TTH Holstebros ligaspillere i efterårsferien, når de to klubber i samarbejde med Holstebro Elitesport inviterer til efterårscamp torsdag og fredag i efterårsferien.

De to klubbers ligaprofiler står klar til at lære hele regionens håndboldtalenter masser af finter og gode fif. Det gør de i samspil med klubbernes ungdomstrænere, Anders Høj fra TTH Holstebro og Lars Dalhoff fra Holstebro Håndbold.

De to trænere og ligaspillerne glæder sig til at se en masse håndboldglade U13-spillere på Idrætsefterskolen Lægården. Udover en masse håndboldtræning vil der også være andre sjove aktiviteter på programmet.

Lars Dalhoff er en af initiativtagerne bag campen og han ser frem til et par hæsblæsende dage med de unge håndboldspillere.

  • ”Det primære mål med campen er, at deltagerne skal have det sjovt samtidig med, at de får nogle håndboldoplevelser sammen med jævnaldrende. Fællesskabet er også vigtig for lejren, så derfor vil der blive masser af aktiviteter, hvor vi har fokus på at styrke fællesskabet, men i og med, at vi også har ligaspillerne med på campen, er der naturligvis også lagt op til, at vi kan have fokus på mere individuelle øvelser, siger Holstebro Håndbolds ungdomstræner Lars Dalhoff, som sammen med TTH Holstebros talentansvarlig Anders Høj, vil være lejrledere.

Anders Høj fra TTH Holstebro ser også frem til nogle sjove dage på Idrætsefterskolen Lægården.

  • ”Vi har haft en lang pause for håndboldevents, og vi ønsker at give de unge spillere mulighed for at få nogle af de oplevelser, som man ser tilbage på som gode håndboldminder. Både vi trænere og ligaspillerne vil i al fald gøre vores ypperste for, at deltagerne får et par gode efterårsdage med masser af sjove og spændende aktiviteter, lover Anders Høj fra TTH Holstebro.

Håndboldcampen vil blive afholdt efter myndighedernes retningslinje i forhold til COVID-19.

Det er Idrætsefterskolen Lægården der danner ramme for campen, og billetter kan købes på: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/tudqguc2he

 

For nærmere information, kontakt:

Holstebro Håndbold, Lars Dalhoff, 20680007

TTH Holstebro, Anders Høj, 28565091

Holstebro Elitesport, Gitte Skoubo, 20130693